Info fra KAB

april 23rd, 2020

Sidste nyt fra KAB bla om Fælleshuset og bookinger

Der kommer løbende nye udmeldinger fra myndighederne, i forhold til hvad vi alle sammen må eller ikke må. Her ridser vi op, hvad det betyder for os i boligafdelingerne – og når myndighederne hen ad vejen udsender nye retningslinjer, skriver vi til jer igen.

Kun 10 personer
Frem til den 10. maj må vi ikke være samlet flere end 10 personer, hverken i det private eller offentlige rum, og det har betydning for vores muligheder indtil da:

· Vi indkalder og afholder ingen afdelingsmøder.
· Vi har ingen aktiviteter i vores beboerlokaler og modtager ikke bookinger.

Kategorier: Diverse nyt, Nyt fra bestyrelsen |

Afdeklingsmøde mm – Brev fra KAB

april 19th, 2020

Til KAB beboere

Hermed en orientering fra KAB angående den nuværende situation:

Coronavirus giver, som I er bekendt med, udfordringer for de almene boligorganisationer på flere områder. Her følger en kort orientering omkring den aktuelle driftssituation samt afviklingen af afdelingsmøder mv. Nedenstående gælder foreløbig frem til den 11. maj 2020.

Den lokale drift

Hovedprincippet er fortsat at alle ejendomskontorer har lukket for personlige henvendelser, og de medarbejdere der kan, arbejder hjemme fra. Ejendomskontoret kan således træffes på telefon og mail samt via BeboerApp. I driften fortsætter vi med basal drift, og udfører ikke arbejder inde i boligerne, med mindre det er akut.

Ude i boligområderne gror det grønne i det dejlige vejr, og der er en del udendørs arbejde, der med fordel kan udføres nu. Derfor kan lokale ledere beslutte at lade medarbejdere møde ind og udføre arbejde udenfor. Det kan fx være i skiftehold eller lignende således at det sikres, at sundhedsmyndighedernes vejledninger om afstand mv. kan overholdes.
Afdelingsmøder og øvrige møder i beboerdemokratiet
Regeringen har udstedt et forbud mod forsamlinger på flere end 10 personer. Det vil sige, at der for tiden er et formelt forbud mod at afholde og indkalde til bl.a. afdelingsmøder, repræsentantskabsmøder og generalforsamlinger. Der vil først blive indkaldt til afdelingsmøder når forsamlingsforbuddet er ophævet, og møderne i øvrigt kan afholdes forsvarligt jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

KAB har gennem BL arbejdet for at få ændret nogle af reglerne midlertidigt, så det er muligt at få hverdagen til at fungere så normalt som muligt og få gennemført nødvendige beslutninger. Ministeriet har på baggrund heraf udarbejdet en bekendtgørelse med forskellige ændringer. Bekendtgørelsen er trådt i kraft og gælder foreløbigt indtil 1. juli 2020.
Vi vedlægger bekendtgørelsen til orientering– og her er et kort resume af ændringerne, som har betydning for de enkelte boligafdelinger:
Afdelingsmøder udskydes eller aflyses.
· Afdelingsbestyrelsesmedlemmer, som er på valg, fortsætter deres hverv indtil næste afdelingsmøde.
· Boligorganisationen kan uden afdelingsmødets godkendelse beslutte et driftsbudget for det kommende budgetår, hvis lejestigningen ikke er over 2 % (udover stigninger, som afdelingsmødet allerede har godkendt)
· Boligorganisationen kan beslutte, at driftsbudgettet sendes til urafstemning i afdelingen.
· Boligorganisationen kan sende beslutninger, som ellers hører under afdelingsmødet, til urafstemning. Det kan f.eks. være beslutning om gennemførelse af en helhedsplan.
· Fristen for udsendelse af forbrugsregnskaber forlænges.

ps/ Lovtidende A 2020
Udgivet den 4. april 2020

Kategorier: Diverse nyt, Nyt fra bestyrelsen |

Referat fra Grundejerforeningen

marts 7th, 2020

Her samt under Bestyrelsen kan du nu læse referatet og bl.a. behandling ang. bede.

2020_0218 Referat fra OGF

Kategorier: Diverse nyt, Nyt fra bestyrelsen |