Om Teglværkshavnen

Teglværkshavnen ligger i Københavns Sydhavn.
Historien og navnet bygger på et i 1871 etableret teglværk og tilhørende lergrav som senere blev til havnebassin. Industriområdet med fx værfter og støberier blev afviklet i 70erne.
Siden har der bosat sig forskellige større virksomheder med deres kontorbyggerier.

Til Teglværkshavnen er der tilknyttet områderne Sluseholmen og Teglholmen.

Københavns Kommune ønsker at skabe et attraktivt, funktionsblandet og familievenligt bykvarter af høj standard med plads til erhverv, kultur og offentlige funktioner, præget af en tæt relation til vandet.

SABs/KABs boligafdelingen 3067-9 /Teglværkshavn ligger på Teglholmen og er opført i samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten.

Se tegnestuens beskrivelse af projektet her

Afdelingen består af 61 boliger beliggende i boligblokke på land eller på en kunstig ø.
Byggeriet er en del af en helhed der består af 6 blokke, hvoraf hver anden blok er almene familieboliger, hver anden ejerboliger.

Boligerne er gennemlyste og lejlighedernes opholdsrum er tilknyttet åbne køkkener.
Alle lejligheder har altan eller terrasse mod syd.

Der er 3 og 4 rums boliger på mellem 90 og 110 m2 fordelt på 9 lejlighedstyper. En del af boligerne er i to plan.

Læs mere om Teglværkshavnen i udlejningspjecen her

Boligafdelingen råder over et beboerhus med en utrolig smuk beliggenhed – helt yderst på den nye halvø.

De første boliger blev taget i brug i juni 2007.

Teglværkshavnen byder på masser af lys, luft, vand og dejligt udendørsliv.